Formål
"Test af TDNet" er et samarbejde mellem Handelshøjskolen i Århus og Handelshøjskolen i København om testning af det elektroniske tidsskriftssystem TDNet. Projektet koordineres som selvstændige, supplementerende testforløb, der afvikles sideløbende på de to biblioteker.
Hovedformålet i HBÅ's testforløb er følgende:
- Sammenligning af TDNet med andre systemer i drift i HBÅ, primært DADS og SwetsNet
- Aftestning af TDNet som fælles tidsskriftsportal for et biblioteksfællesskab med vægt på mindre samarbejdsbiblioteker
- Muligheden for anvendelse af emnesøgning ved hjælp af Library of Congress Subject Headings
Hovedformålet i HBK's testforløb er følgende:
- Afprøvning af systemets funktionalitet i forskellige bruger- og anvendelsessammenhænge, fx distribution af EToC's til forskellige brugergrupper og anvendelse af "Private Zone" funktionaliteten i forhold til undervisning
- Undersøgelse af kravene til kvalifikationer i bibliotekerne for administration og håndtering af systemet
- Undersøgelse af muligheden for at implementere egen emnesøgningsstruktur baseret på HBK's thesaurus, der også anvendes i Biz*I*Gate
Begge forløb vil endvidere fokusere på brugervenlighed, mulighed for lokal tilpasning og samfunktion med de respektive OPQC's.
Som supplement til ovenstående forløb har de to biblioteker aftalt en yderligere arbejdsdeling, idet det er besluttet
- at HBÅ afprøver systemet i relation til de fulde tidsskriftspakker man abonnerer på og herunder isære aftester evnen til at linke dybt til fuldtext-udgaverne hos forskellige tidsskriftsforlag, mens
- HBK afprøver systemet i relation til enkelttitler, der på forhånd er katalogiseret i Hermes og udvalgt fra diverse pakker og enkeltabonnementer. Herunder vil HBK efter aftaler med TDNet forsøge at udstrække det tidsrum som de elektroniske TOC's dækker fra de nuværende 6 måneder til 18-24 måneder.
Kort om TDNet
TDNet er et elektronisk tidsskriftstyringssystem som muliggør præsentation af et biblioteks bestand af elektroniske tidsskrifter i én flade. Der gives mulighed for søgning i bibliografiske data fra tidsskrifternes indholdsfortegnelse, linkning til relevante artikler der findes ved søgning, tilsendelse af e-mail alerts og opstilling af individuelle søgeprofiler. TDNet åbner adgang til i øjeblikket 28.000 hjemmesider for elektroniske tidsskrifter og til ca. 25.000 indholdsfortegnelser. Adgangen bygger på frittilgængelige hjemmesider og de baser som biblioteket har adgang til via licensaftaler. Adgangen kan ske via en server i USA eller en lokalt installeret server. Systemet indeholder et statistikmodul og et administrativt modul hvor man lokalt kan tilføje titler eller slette og rette information om titler. Opdatering sker ved ugentlig tilsendelse (via e-mail) af en database som downloades.