Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek 09-09-2010
DEF LogoMand der kigger i et mikroskop
Billede link til sitemapSitemap HOME OM DEF NYHEDER AKTIVITETER ARKIV SØG TILSKUD In englishPicture link to english version
 
Arkiv  
Projekter
Aktiviteter
Dokumenter
Rapporter & Udredninger
Links
   
HomePilArkivPilProjekter
Projekter


Fagportal i Teologi: Pilotprojekt med automatiseret dannelse af linksamling

projekt:

Projektets vision
At kunne tilbyde søgning i fagspecifikke netbaserede ressourcer. Fortegnelsen over ressourcer skal etableres og vedligeholdes på en nem og billig måde med henblik på at kunne etablere et alternativ til de større fagportaler for de fag, der inden for forskningsbibliotekerne er for små til, at de ved egne ressourcer kan oparbejde og vedligeholde en sådan.

Projektets formål
Projektets formål er at implementere og afprøve kvaliteten af 3 forskellige metoder til (semi)automatiseret opbygning af fagportaler, hvor brugerne vil få faglig navigering på et overordnet niveau og herefter vil finde relevant materiale gennem en fritekstsøgning i stedet for som nu at få listen som resultat af søgning i metadata. Denne form for semiautomatisk genereret emneportal er etalternativ til de hidtidige manuelt opbyggede portaler, som har vist sig at være uhyre tids- og arbejdskrævende at opbygge og vedligeholde:

Portalens indhold vil blive genereret på to fundamentalt forskellige metoder, dels gennem brug af informationer fra eksterne portaler (som Google) dels via et indeks, som opbygges lokalt.

Ser vi på de to er formål og udfordring:

Brug af eksterne portaler:
Ubegrænset søgning med veldefinerede søgestrenge i etablerede søgemaskiner. Ideen er, at den store mængde af i bedste fald irrelevant information, som fås når man benytter de etablerede søgemaskiner, kan minimeres ved at fagfolk laver mere præcist formulerede forspørgsler.

Brug af internt opbyggede indekser over udvalgte, veldefinerede URLer, som er plukket manuelt:
Automatiseret indhøstning fra udvalgte, veldefinerede URLer, som følges ud i et givet antal led. Ideen her er, at den identificerede URL er centrum på en ø af dokumenter, som der linkes til. Alle indhøstede dokumenter vil arve begyndelsesURLens klassifikation.

Automatiseret indhøstning fra udvalgte, veldefinerede URLer, hvor links ikke forfølges. Ideen her er, at det er den identificerede URL, som er relevant.

De to sidstnævnte metoder kræver, at der opbygges en databaser med URLer samt med en angivelse af overordnet emne og om hvilken af de to kategorier, den tilhører. Et formål med projektet er at undersøge villigheden blandt forskere til at deltage i dette arbejde med manuel plukning/indhøstning af links, som forsynet med en enkel emneindeling svarende til portalens opbygning fremsendes til portalen via plug-in

I alle 3 metoder søges og indhøstes både i danske og internationale ressourcer.

Et andet aspekt i afprøvningen er at undersøge kvaliteten i en – mere eller mindre – automatisk opbygget portal, hvis indgange ikke er forsynet med metadata eller klassificeret udover den opdeling i emner, der udspringer af portalens opbygning.

Archive.org og Alexa arbejder i forbindelse med deres opbygning af indeks med værktøjer, der gør det muligt ved hjælp af et plug-in i alm. webbrowsere, at indrapportere URL’er til et system. Tanken er at udvikle en lignede plug-in til installation i de deltagende teologers webbrowsere, således at de i forbindelse med deres almindelige færden på nettet kan indrapportere relevante URL’er til en URL’base, der danner grundlag for en automatiseret høstning.

Herudover vil projektet teoretisk arbejde med automatiske metoder til klassifikations- og kvalitetskontrol

Ved at gennemføre de 3 forløb parallelt vil det være muligt at vurdere, om tilførsel af en mindre manuel indsats fra faglige kyndige giver den tilsvarende forøgelse i værdien af den producerede referencesamling.

Projektansvarlige
Projektet drives af et konsortium bestående af Statsbiblioteket og Det kongelige Bibliotek. Projektansvarlig for den tekniske side af portalen er Statsbiblioteket v/ IT konsulent Erik Bertelsen. Projektansvarlig for den faglige side af portalen er Det Kgl. Bibliotek v/ forskningsbibliotekar Henrik Laursen, fagreferent i teologi

Projektets målgrupper
For det faglige indhold: Forskere og studerende i teologi i Danmark

For den tekniske løsning: Alle i det danske biblioteksvæsen, der arbejder med fagportaler

Projektets forventede resultat
På baggrund af projektet at få et empirisk grundlag for at vælge mellem automatiske og manuelle ressourcesamlinger inden for relevante fagområder. Linksamlingen gøres tilgængelig parallelt med de øvrige portaler via deff.dk. Som afledt resultat kan man bruge projektets erfaringer i forbindelse med webarkivering-projekterne.



EMNE:
Fagportaler

Deltagende personer:
Det Kongelige Bibliotek
Statsbiblioteket
   
©1998-2002 Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek - Biblioteksstyrelsen i samarbejde med
Kulturministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
Biblioteksstyrelsen • Nyhavn 31 E • 1051 København K
Tel. 33 73 33 73 • Fax 33 73 33 72 • E-post def@bs.dk
DEF Logo
Sidst opdateret 14-03-2007