Indledning
D. 15. maj 2002 påbegyndtes et udviklings- og forskningsprojekt på Museum Tusculanums Forlag inden for det digitale område under titlen: Den medieuafhængige tekst og den elektroniske boghandel.

Projektet har været under forberedelse siden januar 2000 og er indtil videre planlagt til en varighed af to år. Det afvikles i et samarbejde med udvalgte institutioner, der fra hver deres synsvinkel har ytret behov for at få afprøvet en række hypoteser om elektronisk publicering af humanistisk videnskab. Det er således et eksempel på samarbejde mellem statslige institutioner og det private erhvervsliv.

Projektet har to dele: 1) digitalisering af et antal værker 2) etablering af en salgskanal for digitale tekster i form af en elektronisk boghandel for elektroniske tekster.

Formål
Formålet er at styrke og billiggøre offentliggørelsen af humanistisk videnskab gennem en velovervejet og fleksibel anvendelse af de nye elektroniske medier, således at publiceringen både reducerer omkostningerne sammenlignet med prisen for traditionelt bogtryk, og foretages under hensyntagen til materialets karakter.

Et videre formål er at få indhentet erfaringer om muligheder, faldgruber og involverede parters reaktioner. Digitalisering vil derfor ske i dialog med de institutioner og forskere, som har særlige interesser i hvorledes og i hvilke formater materialet digitaliseres. Her tænkes særlig på universiteter, biblioteker, individuelle forskere, rettighedsindehavere, forlagsbranchen og fondene. Da der indenfor disse grupper ligger hinanden modstridende interesser, skal de respektive parters synspunkter vejes mod hinanden, og en løsning, der først og fremmest tilgodeser langsigtede forsknings- og bevaringshensyn etableres. Økonomiske hensyn må naturligvis også inddrages, men billiggørelsen er ikke det eneste hensyn, og i visse sammenhænge vil indhentelse af erfaring og bevarings- og fleksibilitetshensyn sættes øverst i prioriteringen.

Det er hensigten at finde frem til de formater, som bedst muligt sikrer fremtiden for elektronisk publiceret materiale. I universitets- og ganske særligt i bibliotekssektoren er dette spørgsmål af stor interesse, og der næres her berettiget bekymring for at forlagene af økonomiske årsager skal vælge billige, ufleksible formater, der i løbet af få edb-generationer vil være så forældede, at de ikke længere kan anvendes. Afvejelsen af hvilke tekster, der skal kodes i tekststrukturerede databaser (som giver mangfoldige anvendelsesmuligheder og enkel opdatering), før de tilføjes et layout der egner sig til skærmformater eller udskrivning på papir, skal tages meget alvorligt. Samtidig skal ikke alt materiale underkastes denne komplicerede og fordyrende kodning, men et velovervejet hensyn til fonde og andre institutioner, der økonomisk bidrager til publicering af videnskabelige forskningsresultater, skal tages før digitaliseringen. Forlag, fonde og en række forskningsinstitutioner har forestillinger om, at digital publicering må kunne nedbringe publiceringsudgifterne, mens biblioteker og forskere vægter bevarings- og pladshensyn samt tilgængelighed på langt sigt højt.

Det er desuden et formål at imødekomme de individuelle forskeres bekymring ved tanken om at deres værker udelukkende publiceres digitalt. Forskerne giver ofte udtryk for frygt for at miste kontrollen over deres egne publikationer. F.eks. spørgsmål som: hvad er udgivelsestidspunktet for en publikation, hvis den løbende revideres og bringes i rettet form på internettet eller i elektroniske boghandler? Skal alle versioner have eget ISBN-nr? Hvordan kan man sikre sig at publiceringstidspunktet for original tænkning og forskningsresultater ikke blot får flydende karakter, hvilket er en katastrofe for en forsker, hvis værdi relateres til original tænkning? Og hvordan kan man sikre sig mod digitale tyverier af grundforskningsresultater? Sikringen af materialet gennem datering og solid kryptering har derfor stor betydning for dem.

Forlagene ser deres felt truet af bibliotekerne, der i stigende grad gratis fremlægger nye forskningsresultater på internettet. Universiteterne har både brug for institutioner, der kan bistå med redaktion og layout på de ansattes afhandlinger, og for at der kan skelnes tydeligt mellem midlertidige eller ufærdige og uredigerede net-publikationer og egentlige kvalitetspublikationer. Universitetsportalerne vil ellers blive uoverskuelige og uattraktive at søge under. Et formål med projektet er også at få en dialog med universiteterne om dette spørgsmål. Der satses i nærværende projekt, som foregår på Københavns Universitet i et samarbejde mellem Det Humanistiske Fakultet og Museum Tusculanums Forlag, på at få etableret et samarbejde om portaludviklingen, således at de kvalitetskontrollerede digitale publikationer tydeligt udskilles fra det mere foreløbige og i en række henseender nyttige materiale i form af uredigerede konferenceoplæg, usorterede ph.d.-afhandlinger og studenterspecialer m.m.

Endelig er det et formål at være med i dialogen om forsimplende metoder til afklaring af rettighedsspørgsmål i forbindelse med dokumentationsmateriale til videnskabelige publikationer i digital form (billeder, lyd, film og tekst). Disse processer er i øjeblikket meget uafklarede og besværlige, hvilket fører til en række bevidste eller ubevidste rettighedskrænkelser, eller til ufrugtbar udeladelse af dokumentationsmateriale i videnskaben. Dette problem adskiller sig i princippet ikke væsentligt fra problemerne omkring traditionelt bogtryk, men mængderne af dokumentationsmateriale kunne, hvis rettighedsspørgsmålene kunne afklares hensigtsmæssigt, være langt større i digital publicering end i bogtryk, p.g.a. den billige produktions- og lagringsform i elektronisk publicering. Et fyldigt dokumentationsmateriale, lagt frem sammen med afhandlingen, i st. f. som en arkivreference, ville være til gavn for brugerne af videnskaben.

Der vil således blive arbejdet på afklaring af rettighedsindhentningsprocesser, samarbejder med clearingcentre i ind- og udland og kontraktudformning på området.

Det indgår i projektets formål at alle disse faktorer skal indtænkes, og at der skal eksperimenteres med forskelligartede løsninger.

Materiale og slutprodukter
Humanistisk videnskab har et grundmateriale, som er meget uhomogent. Den traditionelle publicering i trykt bogform er i en række sammenhænge en uhensigtsmæssig spændetrøje for materiale, der kan indeholde både tekst, lyd, billede og film. Ved inddragelse af elektronisk publicering med variable slutformater, i kombination med traditionelt bogtryk, kan materialet fremlægges optimalt. Trykte bøger med digitale supplementer med dokumentationsmateriale såsom billeder, lyd og film samt omfangsrige registranter, grafer, m.m. vil indgå i projektet.

Yderligere vil der blive afprøvet elektronisk publicering som erstatning for genoptryk af trykte bøger, som er for omfangsrige til genoptryk på papir. Print-on-demand-bøger i oplag på helt ned under 50 eks. kan publiceres parallelt med rene digitale publikationer med downloadings- og udprintsmulighed (fra skærmversion). Afhængigt af finansieringens omfang vil der også blive arbejdet med slutprodukter fra tekststrukturerede databaser i form af "bøger" for syns- og hørehandicappede.

Eksperimenter med artikelsamlinger og tidsskrifter i sådanne medier vil blive foretaget sideløbende med traditionelt bogtryk. På tidsskriftområdet, som Det Kongelige Bibliotek og Danmarks Elektroniske Bibliotek allerede arbejder systematisk med, ses der gode muligheder for samarbejder med bibliotekssektoren.

Tilgængeligheden af disse digitaliserede værker vil primært i nærværende projekt søges etableret gennem elektronisk boghandel. D.v.s. at teksterne ligesom traditionelle bøger vil kunne erhverves ved køb i boghandler – for disse værkers vedkommende dog i elektroniske boghandler, såvel forlagets egen som eventuelle andre. Forlaget arbejder på at etablere samarbejde med amerikanske og engelske elektroniske boghandler for de udenlandske digitaliserede bøgers vedkommende.

Samarbejdspartnere
Projektet vil blive gennemført i direkte samarbejde med Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet og Biblioteksstyrelsen og Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek. Desuden vil en række interessegrupper løbende blive orienteret og evt. inddraget i særlige spørgsmål. Det gælder Det Kongelige Bibliotek, Statens Humanistiske Forskningsråd, Forskningsministeriet, Undervisningsministeriet, Københavns Universitets Rektorat og Kulturministeriet. Desuden IT-Højskolen, Digitalt Forum under Den Danske Forlæggerforening (projektets leder Marianne Alenius er p.t. medlem af begge sidstnævntes bestyrelser). På nordisk plan har der i flere sammenhænge været udvist interesse fra NOP-HS's side, hvor særligt emnet en nordisk platform for digitaliserede nordiske forskningsresultater drøftes. Der er fra en række af disse institutioner kommet skriftlige tilkendegivelser af interesse for projektets igangsættelse og resultater samt tilbud om samarbejder. Yderligere er projektet i planlægningsfasen løbende blevet drøftet med en lille gruppe professorer og doktorer indenfor humaniora. Denne kontakt forventes fortsat.

Afrapportering og offentlighed
Der vil blive udarbejdet en rapport over de erfaringer som indhentes. Rapporten vil blive tilsendt de nævnte samarbejdspartnere og vil kunne rekvireres fra forlaget. Regnskab for projektet vil ligeledes blive offentligt tilgængeligt.