Dette notat er resultatet af DEF-Styregruppens behandling af Notat og indstilling vedrørende digitalisering DEF 99/091 på mødet den 8. juni 1999.
Dette notat danner grundlag for den videre behandling af digitaliseringsprojektforslag samt implementeringen af DEF-Styregruppens beslutninger på indsatsområdet.
Betegnelsen digitalisering benyttes her om konvertering af primært papirbaserede dokumenter og værker til et elektronisk format. Digitalisering kan finde sted for at beskytte det originale værk mod f.eks. slid, for at bevare det for eftertiden, for at øge dets tilgængelighed og berige anvendelsesmulighederne. Rationalisering og synliggørelse vil være hyppige konsekvenser af digitalisering. (jf. vedlagte Formålskategorier).
En påtrængende problematik omkring bevaring og tilgængeliggørelse af pligtafleverede elektroniske dokumenter betragtes som et nationalbiblioteksanliggende og behandles ikke i dette notat.
Ligeledes undlader notatet at forholde sig til spørgsmålet om, i hvilket omfang alle forskningsbiblioteker skal udvikle digitaliseringskompetence. Det kan antages, at digitalisering i vidt omfang kan erstatte fotokopiering og således vil være en ydelse alle biblioteker leverer. Samtidig vil der være vanskelige digitaliseringsopgaver, som det måske kan være hensigtsmæssigt at henlægge til et eller flere digitaliseringscentre.
Hovedproblemer og generelle anbefalinger
- Informationsteknologiens mulighed for at digitalisere trykt materiale og dermed åbne mulighed for on-line adgang til det begrænses i praksis af det forhold, at der for digitale værker gælder, at rettighedshaveren skal give sin
tilladelse til digitalisering. Der mangler hensigtsmæssige forhandlingsrammer. Arbejde hermed foregår i kulturministerielt regi.
- Der findes på digitaliseringsområdet endnu ingen de facto standarder, som kan understøtte den langsigtede bevaring af dokumenter, udveksling m.v., men de er på vej i internationalt standardiseringsarbejde.
- Digitalisering er ganske omkostningskrævende, især hvis digitaliseringen skal være af en kvalitet, der går ud over den enkle billedskanning. Alene af økonomiske grunde er det stærkt begrænset, hvor store dele af samlingerne, der kan digitaliseres indenfor en femårig tidshorisont.
- Der mangler en sammenhængende politik for digitalisering. I den skitserede problemsammenhæng anbefales det, at DEFs indsats primært koncentrerer sig om udnyttelse af digitalisering til at skaffe forbedret adgang til tre typer af materiale:
- efterspurgt, eventuelt slidt, ældre materiale,
- stærkt efterspurgt nyere materiale, primært undervisningsrelevant information,
- manuskripter, fotos o.a. unika af bred almen og forskningsmæssig interesse.
I bibliotekssammenhæng omfatter retrodigitalisering primært fire hovedområder:
- trykte og utrykte bibliotekskataloger
- trykte og utrykte bibliografier og registraturer
- trykte tidsskrifter
- trykte og utrykte papirbaserede (samt ikke papirbaserede) dokumenter og samlinger.
Bibliotekskatalogerne henhører i DEF-regi under puljen til retrokonvertering.
Strategi
DEF vedtog, at der i DEF-sammenhæng som hovedregel kun digitaliseres dansk materiale, og at DEF lægger sig tæt op ad internationale projekter i.f.t. standarder og indhold, således at DEF bidrager til at realisere forventninger og tendenser til, at det er bestemte typer af materialer, der digitaliseres.
I den sammenhæng understregede DEF-Styregruppen, at forskeren er i centrum, men at der i forskellige forskningsmiljøer kan herske divergerende ønsker, hvilket politikken bør tage højde for.
DEF vedtog, at DEF-midlerne til digitalisering anvendes således på de øvrige kategorier:
- Der gives DEF-midler til digitalisering af det nationalbibliografiske apparat, primært trykte indekser.
- Der gives tilskud til digitalisering af centrale bibliografier og registraturer, hvor initiativ og medfinansiering kommer fra fagbiblioteker o.l.
- Der satses på en digitalisering af centrale danske tidsskrifter efter JSTOR modellen delt op i to projekter henholdsvis – Den videnskabelige JSTOR og Den kulturhistoriske JSTOR. Der er inviteret til et samarbejde herom fra JSTOR’s side. Der satse desuden på en digitalisering af danske aviser.
- Der gives tilskud til digitalisering af samlinger, primært sådanne der findes i et eller få biblioteker og som der er bred interesse for.
DEF vedtog en tilskudspolitik om at der som princip gives tilskud efter en model med 100% finansiering, 66% og 33% finansiering gradueret efter væsentlighed.
Ad 1 Digitalisering af det nationalbibliografiske apparat, primært tryteindekser
Et projekt der vedrører dele af det danske nationalbibliografiske apparat blev imødekommet. (DEF finansierer halvdelen og Udviklingspuljen halvdelen). Det drejer sig om digitalisering af
- Dansk artikelindeks
- Dansk tidsskriftindeks
- Avis kronik index
- Dansk anmeldelsesindeks
- Artikler i bøger
Ad 2 Digitalisering af centrale bibliografier og registraturer
Fagbiblioteker o.lign. kan ansøge DEF om tilskud til digitalisering af bibliografier og registraturer i en senere fase af projektet.
Ad 3 Digitalisering af centrale danske tidsskrifter efter JSTOR modellen delt op i to projekter henholdsvis – Den videnskabelige JSTOR og Den kulturhistoriske JSTOR.
Den videnskablige JSTOR
DEF vedtog, at etablere en dansk digitalisering af videnskabelige kernetidsskrifter efter model fra det amerikanske JSTOR. Dette projekt, som DEFs hovedprioritet på tidsskriftområdet og kan betragtes som et rammeprojekt, hvori andre projekter kan indgå (fx digitalisering af Nationaløkonomisk Tidsskrift). En model kan være, at der i første fase sker en digitalisering af et udvalg af tidsskrifter i årgangene 1970-1995. For særligt væsentlige tidsskrifter kan der i en anden fase ske en konvertering af årgangene tilbage til 1915, hvor et tidsskriftindeks etableres.
Det er besluttet at sekretariatet i samarbejde med digitaliseringsarbejdsgruppen iværksætter et udredningsarbejde, der skal munde ud i indstilling om rammer, krav og prioriteringer i et dansk JSTOR bestående af videnskabelige tidsskrifter.
Den kulturhistoriske JSTOR
Samtidig indstilles det, at der afsættes midler til digitalisering af ældre tidsskrifter af en bredere kulturhistorisk interesse. Projekter om digitalisering af danske kultur tidsskrifter og musiktidsskrifter i det 19. århundrede hører fx til denne gruppe.
DEF vedtog, at sekretariatet indkalder projektansøgninger på baggrund af de opstillede principper, krav og rammer i et dansk JSTOR jf. ovenstående.
Aviser
Aviser må betragtes som en materialekategori, der er væsentlig i digitaliserings sammenhæng. Der er dog store forskelligheder i digitalisering af aviser og blandede tidsskrifter før og efter 1814
DEF vedtog
- at KB anmodes om at præcisere ansøgningen vedr. digitalisering af aviser fra før 1814, hvorefter ansøgningen revurderes,
- at der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af KB og SB til udarbejdelse af en samlet politik for avisdigitalisering i lyset af både den teknologiske situation, mikrofilmnings-situationen og erfaringer fra det nordiske samarbejde, som SB er involveret og.
Ad 4 Digitalisering af samlinger, primært sådanne der findes i et eller få biblioteker og som der er bred interesse for
DEF vedtog, at der indkaldes ansøgninger til digitalisering af samlinger indenfor en nærmere fastlagt beløbsramme, og at der af DEF-sekretariatet fastlægges retningslinier for ansøgningerne.
Supplerende bemærkninger
Ophavsret
Ophavsmanden til et værk har eneretten til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og gøre det tilgængeligt for almenheden - det gælder også værket i ændret skikkelse, f.eks. hvis værket digitaliseres. Udgangspunktet er derfor, at ophavsmanden skal give sin tilladelse til at et værk digitaliseres. Ophavsmanden kan overdrage sine rettigheder til andre, f.eks. til et forlag. I relation til digitalisering af værket er problemet, at forlagene ikke altid ligger inde med rettighederne til at fremstille eksemplarer i ændret skikkelse af værkerne. Formelt kan forlagene i sådanne tilfælde ikke indgå aftale om digitalisering med bibliotekerne uden at ophavsmændene forinden giver tilladelse til digitalisering.
Den ophavsretslige beskyttelsestid varer som hovedregel efter dansk ret indtil 70 år efter ophavsmandens dødsår, det vil sige at langt størsteparten af det tyvende århundredes litteratur i princippet ikke kan digitaliseres uden at der forudgående er indhentet tilladelse fra ophavsmanden eller rettighedshaveren.
I kulturministerielt regi har der været ført uformelle drøftelser med en række af rettighedshavernes organisationer om behovet for at ændre rammerne for forhandling om bibliotekers udnyttelse af rettighedsbelagt materiale. Biblioteksstyrelsen gav på dette møde udtryk for at den eksisterende lovgivning er en barriere for udnyttelsen af de muligheder, der ligger i digitaliseringsteknologien, og at der er behov for enkle og administrerbare rammer for digitalisering.
Biblioteksstyrelsen blev bedt om som udgangspunkt for videre drøftelser at udarbejde en fortegnelse over hvilke typer af materiale, det vil være relevant at overveje digitaliseret.
Erfaringerne fra DEF pilotprojektet med oprettelse af digitalt arkiv over undervisningsmateriale viser ikke overraskende, at det er en særdeles tidskrævende og kompliceret proces, der ofte ender med at rettighedshaverne afviser at indgå en aftale. Tilvejebringelsen af operationelle rammer for rettighedshåndtering i forbindelse med digitalisering er en væsentlig opgave, hvis løsning ikke står umiddelbart for døren og som ikke falder inden for rammerne af DEF-projektet .
Der er tre typer af adgange til digitalt materiale:
- licensbaseret (eller gratis) adgang til information der er født digitalt og distribueres således
- gratis adgang til materiale, som der ikke er nogen virksom ophavsret til
- materiale hvor der er indgået aftale om vilkår for benyttelsen med rettighedshaver
Prioritering af digitaliseringsområder
DEFs digitaliseringspulje vedrører 2.og 3., der begge kan betegnes som retrodigitalisering.
Da DEFs strategi er at opbygge en kritisk masse primært gennem licensaftaler er retrodigitaliseringen at betegne som en supplerende faktor i samlingsopbygningen. Under de skitserede vanskelige vilkår for digitalisering anbefales det, at DEF giver tilskud til projekter der fremmer det primære mål at tilvejebringe en kritisk masse - og dette sker ved i første række at give tilskud til projekter, hvori ophavsretslige forhold ikke vil være en betydelig barriere. Det vil sige at der kan gives tilskud til digitalisering af materiale,
- der ikke er underlagt ophavsretslige begrænsninger
- der må forventes relativt let at forhandle vilkår om
- hvor vilkårene er forhandlet i forbindelse med en projektforberedelse
Til gruppe 2 hører tidsskrifterne. Der er ikke nogen væsentlig kommerciel interesse knyttet til genudgivelse af ældre tidsskriftårgange, derfor kan man forvente at en aftale relativt let kan etableres.
Det er endvidere vedtaget, at der i DEF projektets rammer gives tilskud til digitaliserings projekter, der har en væsentlig og relativt bred målgruppe. Det er vigtigt at undgå at digitaliseringen kommer til at bestå af spredte, kuriøse eksempler, medmindre disse kan anvendes til en markant synliggørelse.
Sitemap
