Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek 17-04-2014
DEF LogoMand der kigger i et mikroskop
Billede link til sitemapSitemap HOME OM DEF NYHEDER AKTIVITETER ARKIV SØG TILSKUD In englishPicture link to english version
 
Aktiviteter  
Biblioteksinfra-
struktur
Projekter
Afsluttede projekter
Igangværende projekter
Den Danske Forskningsdatabase
Status
Oversigt
Digitalisering
Politik
Projekter
Licenser
Status
Oversigt
Digitale kataloger
Retrokonverterings-
projekter
Systemarkitektur
Marketing
Ophavsret
Status
Oversigt
   
HomePilAktiviteterPilOphavsret
Ophavsret


4.9.Ophavsret

Ophavsretten udgør en del af Immaterialretten, der er et retsområde omhandlende beskyttelsen af værdier af ikke-fysisk karakter. Immaterialretten består af en række love, der giver frembringeren ret til at udnytte det frembragte. Blandt disse love kan nævnes Patentloven, Varemærkeloven, Mønsterloven, Markedsføringsloven og selvfølgelig Ophavsretsloven.

Hvorfor har vi egentlig en Ophavsretslov? Det har fra gammel tid været et alment ønske, at enhver skulle "høste frugten af eget arbejde". I den materielle verden sker dette ved ejendomsretten, som regulerer ejerforholdet til hjem, bil og ejendele. I den immaterielle verden regulerer ophavsretten ejerforholdet mht. til indholdet af bøger, radio, tv, teater, film, musik og malerier, for blot at nævne et lille udsnit. Mens ejendomsretten som regel er let definerbar, er ophavsretten som oftest uigennemskuelig og svær at have med at gøre.

Hvad er så egentlig omfattet af ophavsretten? Dette er et spørgsmål der ikke kan besvares udtømmende – det beror på en konkret vurdering. Som hovedregel kan det siges, at alle frembringelser der besidder "værkshøjde" er omfattet af ophavsretten.

Hvad er nu "værkshøjde"? Værkshøjde er det, der karakteriserer en frembringelse som selvstændig, altså som noget, der er beskyttelsesværdigt. Således kan en maskine eller robot ikke være rettighedshaver, da en frembringelse af en sådan ikke kan besidde værkshøjde.

Det er en til tider hårfin grænse, og som følge heraf må man også træde varsomt. Overtrædes en ophavsretlig rettighed, kan det koste dyrt. Der kan nedlægges forbud mod brug af det fremstillede materiale, hvis dette krænker en tredje persons rettigheder og for et firma eller en institution, der ønsker at føre en reklamekampagne, kan dette blive en ganske bekostelig affære. Der kan også pålægges bøder og i grove tilfælde idømmes frihedsstraf. Det er altså ikke et område, hvor der tages let på overtrædelser. Dette skal samtidig ses i lyset af, at der ikke findes noget sted, hvor man kan registrere sin ophavsret og således heller ikke noget sted, hvor man kan undersøge, om et værk er omfattet af ophavsloven.

Der kan ofte også opstå problemer med at sondre mellem aftaleretten og ophavsretten i biblioteksregi. Hvornår anvendes det ene og hvornår det andet? Dette er bl.a. blevet behandlet i artiklen "Licenser og jura" af Anders Kristian Jensen i Nyt fra Nyhavn 1, marts 2001.

Når biblioteker køber tidsskrifter i papirform (analog form), reguleres brugen af disse materialer i vidt omfang af reglerne i ophavsretsloven. Tidsskrifterne vil derfor, når bibliotekerne har erhvervet dem, for eksempel ved køb eller gave, normalt både kunne benyttes på stedet og udlånes uden tilladelse fra rettighedshaveren.

For så vidt angår tidsskrifter i elektronisk form (digital form), reguleres brugen af tidsskrifterne af de aftaler bibliotekerne indgår med indehaverne af rettighederne, samt af den almindelige kontraktsret.

I praksis etableres adgangen til de elektroniske tidsskrifter ved at bibliotekerne får licens til brugen af tidsskrifterne. At der gives licens betyder normalt at licenstagerne (bibliotekerne) får adgang til tidsskrifterne i en begrænset tidsperiode og til begrænset brug, i modsætning til tidsskrifter i papirform hvor bibliotekerne bliver ejere af eksemplarerne.

Emnet er bredt og spørgsmålene mange. En del af spørgsmålene vil findes besvaret på vores FAQ, og ellers er man selvfølgelig velkommen til at rette henvendelse til os.

Endelig kan der henvises til vores folder, Ophavsretten på Biblioteket , der er at finde som web-udgivelse på Biblioteksstyrelsens hjemmeside www.bs.dk.

Relevante retsforskrifter:

Ophavsretsloven
ABM-Bekendtgørelsen

 

 

   
©1998-2002 Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek - Biblioteksstyrelsen i samarbejde med
Kulturministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
Biblioteksstyrelsen • Nyhavn 31 E • 1051 København K
Tel. 33 73 33 73 • Fax 33 73 33 72 • E-post def@bs.dk
DEF Logo
Sidst opdateret 14-03-2007